De Unges Hus

De Unges Hus tilbyder unge at blive en del af et fællesskab gennem fleksible og håndholdte forløb. Vi har blandt andet syv hybler og to aflastningspladser, gruppeforløb, individuelle forløb med kontaktpersoner og anonym rådgivning.

De Unges Hus’ primære målgruppe er særligt sårbare unge, der lever udsatte liv. Aldersmæssigt er de unge mellem 12 og 18 år, eller op til 23 år for unge i efterværn. Vores fremskudte indsats, Vilde Liv, tilbyder anonym rådgivning til unge, der opholder sig på og omkring Christiania.